fredag den 14. juli 2017

Mellem lys og skygge.


Når man fotograferer i sin have - og hvor man ellers tager billeder - er lyset som bekendt alfa og omega. At fotografere er jo som at male med lys. Jo mere lys des bedre markerer farverne sig, men skarp sollys er jo ikke ønskværdig, det giver alt for hårde kontraster. Derfor er en typisk dansk sommerdag, hvor skyerne en gang imellem lægger sig som et filter over solen, velegnet. Morgen og sidst på eftermiddagen er velegnede, da kan man arbejde med at accentuere skyggerne, hvilket giver tingene mere form. Midt på dagen får man mere flade billeder uden så megen karakter.



Hvis man er så heldig at have store træer, der bevirker 'vandrende skygge' hen over dagen, kan man fint gå på jagt efter motiver herinde i skyggen, samtidig med at solen kraftig oplyser andre områder af haven.

Man kan dykke ned i detaljerne og finde en verden af skønhed. På den måde kan haven opleves i små bidder.

Jeg kommer til at tænke på menneskene i det gamle Japan, der dyrkede havens- og bygningsarkitekturens enkelthed. Her var virkelig tale om askese. Billedrullen man havde hængende på væggen blev dag for dag rullet et lille stykke ud, så et nyt afsnit af billedet kom til syne - stykke for stykke sad man og filosoferede over billedet.






I gråvejr dæmpes farvetonerne ned. Her kan anes en variation i  farverne på stiens sten. Farverne bliver mere mættede og træder tydeligt frem i regnvejr. Stenene kommer fra forskellige egne af Skandinavien, bragt hertil af isbræen ved den seneste istid, hvilket giver den rigdom i gråtoner, man også kan opleve i vore middelalderlige kirker, opført i granitsten.



Der findes et stort spektrum af grønne nuancer, samtidig med at der kan spilles på forskellige bladstørrelser, strukturer og mønstre.



Man kan samle lyse sølvgrå-grønne farver sat op mod mørkere grønne områder.





































































lørdag den 8. juli 2017

I HAVEN VED HEGNET.


Rundt i havens bede har vi anbragt en del fuglebade. Dels naturligvis af hensyn til fuglene, men også fordi det giver en spændende effekt, når lyst brydes i vandfladen og på den måde giver liv og variation. Og er der noget, der er vigtig i en have er det netop variationen. Oplevelserne i haven er det der giver haveglæde. Faren ved at skabe for meget variation er, at det hurtig kan blive 
noget rod. Man kommer ikke uden om det man kan kalde 'æstetiske overvejelser'.



En blandet, tæt beplantning af bunddækkende planter er noget af det vi tilstræber. I flæng kan nævnes Hasselurt, Biskophat, Bispehue, Bregnen Strudsvinge, og en klippet Buksbom som kontrast til alt det fritvoksende. Vi kan godt lide at få lukket af med planter, så der ikke er bart jord at se på. Vi synes, at det ser mere naturligt ud samtidig med, at der ikke kommer ret meget ukrudt op.



Her en del blandede materialer, hvor vi alligevel forsøger at opnå en hvis harmoni.



En formklippet buksbom er her anvendt som 'fokuspunkt' op mod staudebedets 'poetiske rod'.



Vi har valgt at dele terrassen op i flere mindre rum, hvorved der opstår mere intimitet.



Rundt i haven står små formklippede buske - her en Cryptomeria japonica og i bunden en tæppedannende smalbladet Timian.



Her er en Sydbøg klippet i kugler.



Vi har slæbt utrolig mange sten hjem i haven. Sten og planter klæ'r hinanden, og det er spændende at opbygge bede, så man sine steder kommer lidt i højden.



Her har vi valgt at opstamme en lille dværgfyr og en dværggran.Trods deres lidenhed var de alligevel blevet for store i stenbedet. Alternativet var at de skulle fjernes, men ved den lille 'operation' blev der skabt lys og luft under dem og plads til lidt stenbedsplanter.



Men egentlig må haven vel kunne tale for sig selv. Vi tilstræber ro, harmoni, men som tidligere nævnt også variation, så vi undgår det monotome, ligesom vi har opbygget haven asymmetrisk for at opnå en levende rytme.



Stierne er et kapitel for sig, der ud over at vi altid kan komme tørskoet rundt, også har den funktion, at de adskiller bedene, og dermed giver haven en mere fast struktur.



Derudover  er der det mere flygtige som lys, luft, atmosfære og stemning, der bevirker at haven altid er foranderlig, og kan vise nye sider af sit væsen.



Noget andet er, at haven sommeren i gennem er en natulig forlængelse af huset.



Det er da vigtigt at en have har en stil, men endnu vigtigere synes jeg det er, at den har frodighed.



Græsserne giver en hvis lethed i bedene samtidig med, som her, at haven ikke kan overskues på én gang.



Undertiden finder vi småting som denne vandsten, der kan indfælles i havens mikrokosmos og indgår i forskellige stilleben.



Siddepladserne er vigtige. Man bør ind imellem sætte sig midt blandt alle havens sanseoplevelser.



En gruppe af små trug, der er som små haver i haven



Grøn beplantning på huset skaber sammenhæng mellem hus og have.



Et kig ind i havens 'vildskab'.


HAVEN VED HEGNET
ER ÅBEN I MORGEN
SØNDAG DEN 9. JULI 2017.
KL 10-17

HOS INGER OG JØRN
VED HEGNET 7
8600 SILKEBORG

ENTRÉ KR.10 INCL. KAFFE/THE
BØRN GRATIS







tirsdag den 4. juli 2017

Stilhed


I fremtiden vil stilhed blive en mangelvare, det er forlængst erkendt af fremtidsforskere, der imødeser tiltagende støj fra det omgivende samfund og mangel på steder, hvor man kan trække sig tilbage og finde stilheden.

H.C. Andersen talte om 'skovensomhed`, behovet for alene at drage ind i skoven og finde ro og fornemme ensomheden for en stund. I det hele taget havde man i romantikken et sværmerisk forhold til naturen, man talte om at drage ud for at finde 'poesiens blå blomst'.

Ganske som man kan drage ind i skoven kan man vel også tænke sig det, at søge 'dybt' ind i haven, som et sted, hvor man finder ro og harmoni. Andersen siger i eventyret om Den grimme Ælling, at andemor lod de små ællinger kigge på alt det grønne derude i haven, da de kom ud af ægget. For det grønne er så godt for øjnene.
Og for sindet, siger man i dag, og anlægger terapihaver til stress-ramte mennesker og for mennesker, der har ondt i sindet.






Det er godt for både krop og sjæl at arbejde i haven. Men man bør også stoppe op, sætte sig og nyde det fredfyldte og skønne. Lade sindet fornemme de omgivende sanseoplevelser, sidde og reflektere, vegetere - eller hvad det nu er man gør. Man skal nemlig en gang imellem sætte sig, eller bare gå rundt uden mål og med, i det man kan kalde for lediggang. Kierkegaard siger i et af sine skrifter: "Lediggang som sådan er ingenlunde roden til alt ondt, tværtimod, det er en sand guddommelig tilstand - om man blot  ikke keder sig".
Og for egen regning vil jeg tilføje, at skulle man virkelig komme til at kede sig, er det vist ikke så farligt. Man taler om at netop kedsomhed kan være med til at åbne op for de kreative processer - også børn må gerne opleve at kede sig.









Støj er udtryk for liv, stilhed er livgivende.