fredag den 7. juni 2013

ÅBEN I DEN EVIGGRØNNE HAVE.


Hækken klippes for første gang i år. Den består af kranstop, Stephanandra incisa `Crispa` på to sider til vejen. Og den er dejlig nem at klippe med de bløde skud den har på denne tid, samtidig med at formen strammes op, så den danner en stor, grøn og organisk helhed.



Egentlig består hækken her af flere elementer, nederst den bløde, bulede kranstop og derpå overstandere af bjergfyr, hvoraf nogle er opstammede, således at kranstoppen er lettere at komme til at klippe, samtidig med at der opstår et kig ud og ind i haven. Hækken sluttes længst til højre i billedet med en tæt takshæk, der hindrer indkig i baghaven.



Et kig ind i haven under de opstammede fyrrer med kranstoppen i bunden.



Til højre har vi takshækkens begyndelse.






Hækken er med vilje lavet blød og bulet som en `dyneklipning` - som en dame kaldte den. Overstanderne er her lidt anderledes og mere varieret, så der bliver mere åbent ind mod forhaven.



Inger er begyndt at plukke de visne blomster af rhododendron, hvilket betyder meget for havens æstetik.



Det er også tid til at nive halvdelen af længden på dværgfyrrernes skud, hvorved buskene bliver tættere og ikke vokser sig store så hurtig.












Vi får besøg af en busfuld gæster fra Aarhus Havekreds søndag den 9. juni om eftermiddag og har i den forbindelse valgt at holde haven åben både lørdag og søndag. Vi sætter simpelt hen skiltet op mod vejen og ser, hvad der sker. En del mennesker, der har meldt ind, at de ikke kunne komme på de officielle åbningsdage får således en mulighed.












Den storrodede storkenæb blomstrer i disse dage og fylder godt i bedene.














Det er herligt med sol fra morgen til aften i disse dage, men ikke det bedste fotolys.









Det er dejligt, rundt på plantemarkeder, at finde små `heksekoste` og dværgtræer til trug og stenbede.
























Det er tid hvor taks-, buksbom- og cotoneasterkugler klippes og strammes op i formen. Det er et dejligt afslappende arbejde, og man kan virkelig se, hvor langt man kommer.






















































Velkommen til at gå på opdagelse i den 
EVIGGRØNNE HAVE.

6 kommentarer:

  1. Jeg kan kun sige en ting og det er SMUKT :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madam Bæk.
      Tak, det er jeg glad for at høre - hyggeligt at du `kiggede ind`.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Nydelig hekk av Kranstopp-en slik skal jeg jammen vurdere! Hvor mange år tok det sånn ca å bli en hekk? Flotte bilder ellers også-lykke til med hagedag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Drømmeriet.
      Tak, vi er også glade for vores hæk. Oprindelig blev kranstoppen plantet for at holde på jorden i regnskyl. De første år var det små bunddækkeplanter, men en skønne dag begyndte de at brede sig ud over fortovet, og jeg måtte til at klippe dem. Fra de blev plantet og til jeg begyndte at klippe dem gik der 5-6 år.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Det er en flot hæk du holder dig - kommer næsten til at tænke på hækkene i Chipping Camden i Cotswolds, England. De er helt fantastiske, jeg var inde i en have sidste sommer og der så jeg en der de smukke hække der var over 150 år gammel, dne var blevet opstammet det var et fantastisk syn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette.
      Tak. Hækkene i England du omtaler kender jeg fra TV. Jeg tror det var i en af Søren Ryge`s udsendelser. De er simpelt hen imponerende.
      Kh. Jørn

      Slet