onsdag den 28. december 2011

Grøn vækst


Nu glemmer vi, at det er vinter.


  
Det grønne repræsenterer håbets, det levende og vækstens farve. Generelt symboliserer det grønne livet og man kan sige, at den grønne farve er naturens, roens, fredens og harmoniens farve og virker derved afbalancerende og beroligende på os derude i haven.



 

Der kan tænkes tanker på min grønne havebænk - positive grønne tanker - som flagrer mod havens cyklus og fortoner sig i lyse, lette nuancer mod blåt.











Grønne tanker udkrystalliserer sig i kreative drømmesyn og bevæger sig frem mod en poetisk virkelighed, hvor haven bliver til.



Hvorfor skal alt åbenbares straks? Græssernes lette gardiner kan sløre udsynet og spænde forventningerne.



På vandringen rundt i haven møder vi blomsterurnens fletværk i jern, der er en hilsen fra en romantisk fortid.









De klippede strukturer er medvirkende til at havens vildskab ikke bliver total, men skaber ro og hindrer kaos i  al den grønne vækst.









Et stykke middelhavsnatur indskrænket til en lille zinkbaljes flytbare og overskuelige rejsemål.



         Inde i det grønne mørke henslænger dagen sine brugte timers udbrændte muligheder.







Nu titte til hinanden de favre blomster små - det grønne løv det holder håb i live; 
de muntre fugle små tænker grønt fra de kan gå og synger om livets glade stunder.





Kugle ved kugle fører beskueren gennem en grøn verden, der sine steder lader lyset trænge ned til selv den mindste plante, og havens vækster betones, træder i karakter og antager deres form.






 Harmonien mellem bladenes størrelse, form og farve repræsenterer en verden af skønhed, der kan lignes ved glæden at opleve kunst, hvor man finder sammenhænge, der synes at være i overensstemmelse med noget i én selv.







 Haven er lagdelt i mange grønne lag, fra gulv til loft et monokromt rum, inde i skyggen er det svalt og lindrende.






Bispehues rødmende blade sitrer af blusel ved sådan at adskille sig fra de grønne omgivelser, uden at ane, hvor smukke de i virkeligheden er.









En dværggran knejser stolt i haven, blot fordi den bor i egen krukke.






Man bør vel nyde hver eneste tur rundt i sin have, som var det den sidste.









Havens grønhed associerer til naturen, men haven er vel nærmest kultur, der er styret af menneskehånd  og som overvejende giver frugtbare tanker.






     Illusionen af skovbund virker mere overbevisende, når den befinder sig trygt under træers kroner.








Sten ved plante og plante ved sten strækker sig dybt ind i haverummets mikrokosmos, hvor stenene optager dagens solvarme og afgiver den igen til de nærmeststående planter hen over natten.



Forvildede  sødskærm dukker troskyldigt op i staudebedet uden invitation - vi vælger at ignorerer det, da vi erfarer, hvor godt den falder ind i selskabet.












Grydeskeer dukker op af køkkenhavens grønne virvar med små nyttige oplysninger om krydderurternes navne.



En komplementær farveklat kan være som en gæst fra en anden verden, der skaber opmærksomhed, liv og spænding omkring sig.






Disse gamle olivenoliekander fandt vi i Provence for år tilbage. Hver sommer siden da er de indgået som en slags staffage, hvor vi synes, at de med deres rustikke udseende, harmonerer med havens partier med sten og planter.



Rosa Pas de Deux kravler op i sit træ, så omverdenen kan se og beundre dens smukke balletkjole.














Måske ses vi i Haderslev Havekreds til mit foredrag onsdag den 18. januar 2012 kl.19,30 i   KFUM`s Klubhus, Kløvermarken 1, 6100 Haderslev.

Her tager jeg udgangspunkt i vores have og det skal handle om havens formklipning og mangfoldighed og er tænkt som inspiration til kreative havemennesker.

Husk at medbringe kaffen. Entre 40 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer.   


                                             Godt nytår