onsdag den 2. februar 2011

Medens vi venter på foråret.

Det er kyndelmisse - midvinter. Nu skal vi blot ha` has på den sidste vintermåned.



Det er stadig tid til indendørssysler. Inger læser en masse bøger i løbet af vinteren.



Sneen har trykket det visne prydgræs ned. Snart kan det klippes ned så der bliver plads til de nye spirer. Det ser altid lidt bart ud, når de visne stauder og græsser klippes ned og jeg vil nu også vente et stykke tid, endnu kan det ligge og lune om planternes rødder, haven ligger stadig stivfrossen hen.



            En due kom forbi foderbrædtet og forsynede sig. Nu er det småt med føde derude i naturen.



En indendørs vintersyssel er også det at kigge i sine haveudklip. På samme måde som Lone og Katarina fortalte, at de gemte gamle haveartikler, har jeg også min samling. Jeg har gennem årene "slagtet" adskillige årgange af HAVEN og ALT OM HAVEN og gemt de bedste artikler, der er kommet i plastlommer og samlet i ringbind. Herved har jeg fået et bibliotek med et koncentrat af artikler fra alverdens haver, hvor det især er billedmaterialet, som kan inspirere. Pludselig kan jeg se, at en lille detalje på et billede godt kunne indpasses i bedet derude med de mange sten og buksbomkugler. Og så begynder man at fantasere og drømme om farver, former, dufte, solsortens sang og biernes summen - kort sagt, om forår og sommer. Og hvorfor så ikke drømme videre på siden her?


Inger kigger her til David Austin rosen Constance Spry, den smukke rose med den dejlige duft. Den står i sin krukke på terrassen og er desværre ikke remonterende. Derfor stilles den over i et hjørne af haven når den er afblomstret.



















En lille klippet buksbom i sin krukke, der let kan flyttes til
et nyt sted, hvor den så kan indgå i nye sammenhænge.

Jeg klipper buksbom to gange i løbet af en vækstsæson,
første gang i slutningen af maj og så igen i slutningen af august
eller et stykke ind i september.

Det er blevet en ren passion for mig at klippe småbuske i form.
Det kan føles helt meditativt, bare at sidde i fred og ro og lytte til fuglenes sang, medens man klipper en busk i en stram geometrisk form.












Et lille interessant træ, der egner sig godt til en stenhave som vores. Det er lidt trold-agtigt med de vredne  grene. Navnet er Robinia pseudoacacia "Twisty baby" og er forholdsvis langsomt voksende.




Her er vi også i småtingsafdelingen. Det lille træ er en gran der hedder Picia glauca "Alberta Globe" den er en mutation af sukkertopgran, men var helt kuglerund ved anskaffelsen. Ved klipningen fik den så et helt specielt udtryk som en lille bonsai i sin skål.






En lille japansk ahorn i sin krukke, der jo også lader sig flytte rundt til andre bede. Dens navn er 
Acer shirasawanum "Aureum". Den klarer sig fint i halvskygge, hvor den står og lyser op med sin gulgrønne farve. Ja faktisk bryder den sig ikke om fuld sol, idet stærk sol kan svide dens bladspidser brune.



Pyrus salicifolia, pilebladet pærer hedder det opstammede træ, som vi anskaffede os for tre år siden. Vi valgte det udlukkende  på grund af det smukke grågrønne løv. På grund af farven kaldes det også for nordens oliventræ.





Ud over farven skaber lyset også betoningen, så vi gennem lys og skygge kan opfatte formen og det fortsætter helt ned i hostabladenes ribber, hvor mønsteret også bliver synligt ved hjælp af lysets magi.



Og her er motivet fra den modsatte side.



Rundt i bedene er der placeret mange fuglebade.



Origanum og forskellige timiantyper stortrives mellem stenene.



Kejsertræet, Paulownia tomentosa har som ung individ store karakterfulde blade.



Den selvsåede Kermesbær, Phytolacca americana til venstre i billedet er en flot, dekorativ plante, der fylder godt op i bedet.





Sten og planter klær´ hinanden.

13 kommentarer:

  1. Hej Jørn og Inger.
    Jeg sidder lige og beundre sammensætningen af de forskellige bladformer i jeres grønne baggrunde, sikken en fint dybde man opnår herved.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle smukke billeder du tager, du og din smukke have er sandelig til lige så stor inspiration som havebladene er. Tak for det :o)

    SvarSlet
  3. Kære Inger og Jørn.

    uha man glider helt ind i en verden, nå man sidder og kigger på billederne af jeres meget spændende og inspirerende have. Særlig er jeg vild med de forskellige bladformer. Min have er stadig meget åben, men der er plantet en del træer, så jeg håber, at jeg kan bygge noget ala jeres op med tiden. Stilen tiltaler mig virkelig meget.

    De bedste hilsner
    Madam Bæk der er vild med jeres havestil;-)

    SvarSlet
  4. Hej Henrik
    Tak for din kommentar. Ja, det er dejligt med de mange bladformer. I en grøn have er det vigtigt, at der dels spilles på de mange forskellige grønne nuancer, men også på kontrasten mellem store blade mod mindre - for slet ikke at tale om græsserne, der jo har en helt tredie virkning i retning at at gøre sammensætningen mere let. Det er jo noget af det, der gør "havelegen" spændende.
    Vh. Jørn

    SvarSlet
  5. Hej Fru Friis

    Tak for din søde kommentar - med at min have er til lige så stor inspiration som havebladene er. Jeg må sige, at haven betyder rigtig meget for mig, egentlig betragter jeg den som et udtryksmiddel på samme måde som at male et billede, skrive et digt eller et stykke musik.
    Vh. Jørn

    SvarSlet
  6. Hej Madam Bæk

    Tak for dit kompliment til vores have. Jeg kender godt følelsen af at glide ind i en verden. Det kan være på billeder eller i virkeligheden, man oplever det. Det lyder godt, med at du har plantet træer, der jo som bekendt er en varig glæde. Der er jo ikke noget som træer, der er med til at skabe atmosfære i en have, ad åre vil dine træer vokse op og give det vekslende lysindfald hen over dagen, som gør en have eventyrlig. For ikke at tale om læ og det at hindre indkig, så haven også kan føles privat.
    Vh. Jørn

    SvarSlet
  7. Hej!
    Vad roligt att du tittade in hos mig :-)Vilken fantastisk trädgård ni har!Nu har jag tillbringat en lång stund här o bara njutit!
    Jag tittar in igen o lägger till mig som följare!
    Tack för att du delar med dig av allt detta!
    Hälsn.Helena

    SvarSlet
  8. Hej Jørn.
    Nu hvor vi er inde på det her med inspirations udklip/artikler, vil jeg lige fortælle hvilken herlig overraskelse jeg fik den anden dag. Jeg har "selvfølgelig" også en mappe med maleri-inspirations-udklip. Fornylig fik jeg en ny følger på min blog. Manden kendte jeg ikke noget til, men han's malerier genkendte jeg straks fra mine gemmer og så skriver han helt fra Frankrig. - Ja, verden er lille i dette herlige blog-land.

    Endnu engang smukke billeder fra jeres fantastiske have. Jeg vil ønske dig og Inger en rigtig god weekend.
    Kh Lone

    SvarSlet
  9. English to Danish translation
    Hej,
    Vi har en masse til fælles. Jeg har også gemme de bedste fotos fra haven blade.
    Jeg kan godt lide at studere de billeder og ændre lidt dele af min have, hvis jeg ser noget inspirerende. Jeg bruger Google translate til at skrive dette. Jeg håber det virker.
    Smuk have billeder!
    David / Houston Texas

    SvarSlet
  10. bonjour,
    quel beau jardin avec tous ces feuillages variés mis en valeur par les chemins de galets.

    SvarSlet
  11. Så många fina bilder med vackra blad och former! Silverpäron och solfjäderslönn är favoriter här med!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  12. Congratulations for so interesting blog, it is fantastic.
    I like the comments and the images, it is a good place where find inspiration.
    Thanks a lot

    SvarSlet